Hvem er vi
Vi har opbygget en specialiseret viden gennem 25 år i vores tilbud.
Det tværfaglige personale har mange erfaringer med at udvikle og bruge forskellige pædagogiske metoder, så børnene får et aktivt, lærerigt og succesfyldt forløb i Vidensgruppen.
Vi skaber et overskueligt miljø i Vidensgruppen som ramme for et børneliv fyldt med aktiviteter og livsglæde.
Tiltag og tilbud i børnenes hverdag tilrettelægges sammen med forældre, så det enkelte barn får de bedste muligheder for at udvikle sig gennem leg, nye oplevelser og samvær med andre børn.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og strukturerer de pædagogiske aktiviteter sådan, at hverdagen er forudsigelig.

