Kurser
Send en mail til vira@skivekommune.dk hvis du har ønsker til et kursus, en temaaften eller andet.
Så tilbyder ”Resen” igen Tegn til Tale kursus. Kurset henvender sig til forældre, bedsteforældre, søskende, aflastningsfamilier, dagplejer, pædagoger og andre som omgås børn, der har behov for visuel støtte til kommunikation.
Tegn til Tale er en kommunikationsform som anvendes over for hørende personer, som har svært ved at opfatte det talte sprog, eller som har svært ved at udtrykke sig. Tegnene anvendes samtidig med det talte sprog, og der sættes kun tegn på de vigtigste dele i en sætning.
Der tages udgangspunkt i de mest brugte hverdagstegn til børn, så som mad, familie, legetøj, dyr, tøj, navne m.f.
Kurset vil veksle mellem oplæg og praktiske øvelser.
Deltager antal: 6- 12 stk. pr hold.
Sted: Resen Specialbørnehave, Furvej 7, Skive
Tidspunkt: Torsdage fra 19.00-21.30 i uge 43-44-46-48
Pris: 800 kr. inkl. kaffe og brød.
Tilmelding og spørgsmål: Trine Lauridsen på tlf.: 99 15 35 15 eller tlla@skivekommune.dk
Med venlig hilsen
Resen Specialbørnehave